Stop tyveriet af lille Augusts fremtid (Villabyerne)

juni 2, 2015|Posted in:Familie, Samfund

Lille August er kun 10 måneder og allerede på plakaten. Den gæve lille guts billede pryder en del af mine valgplakater i Gentofte af en ganske særlig grund. August har nemlig stiftet gæld. Det har alle danskere. Forskellen på ham og alle os andre er, at han ikke ved det og ikke selv har bestemt det. AugustPlakatWEB

Faktisk har staten lånt over 100.000 kroner i Augusts (og alle andre danskeres) navn, og overforbruget fortsætter dag for dag. Derfor undrer det mig, at politikere fra højre til venstre lige nu taler om et råderum i dansk økonomi og flere penge til velfærd. Der er ikke flere penge! Der er kun opbygning af gæld, som August og hans kammerater i vuggestuen kommer til at kæmpe med, når de bliver voksne. Vi fratager dem de muligheder, vi selv har haft.

Skal vi finde et råderum, skal vi ikke låne mere. Vi skal noget helt andet. Går man forbruget i det offentlige efter med en tættekam, er der nemlig milliarder at spare på gyldne håndtryk, dyre lejemål og anden frås. Jeg har de sidste 45 dage hver dag fremlagt et eksempel på overforbrug og frås, og jeg kan – desværre – blive ved helt frem til valgdagen.

Det skal stoppe nu. Det er blevet for nemt at bruge andres penge – dine, mine og Augusts penge. Og det endda samtidig med, at de mest trængende ikke får den nødvendige hjælp, og at der bliver længere og længere mellem de varme hænder. Lad os få ændret på dette.

I Gentofte driver vi en af landets mest effektive kommuner med en stram styring af økonomien med respekt for borgernes penge. Det skal andre kommuner lære af, så August og hans venner ikke skal belastes af vores generations overforbrug og frås. Stop tyveriet af Augusts fremtid.

Læs indlægget i Villabyerne her.

Folketingskandidat i Gentofte, hvilket vil sige at alle vælgere i Københavns Omegn kan stemme på Casper Strunge til folketingsvalg. Casper er født i Silkeborg i 1973, og bor i dag med sin kæreste og hendes to børn i Taarbæk nord for København. Casper driver en filmproduktionsvirksomhed på Frederiksberg, hvor han producerer reklamefilm. Casper er oprindelig uddannet folkeskolelærer, men blev efter seks år i IT branchen selvstændig i 2005. I sin fritid roer Casper kajak, spiller musik og løber.

Kommenter

*



Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>