Stop boligskattens himmelflugt

juni 12, 2015|Posted in:boligskat, Skat

Boligskatten (grundskylden) eksploderer i disse år.
Som det ser ud lige nu, vil denne stigning fortsætte. Mange oplever allerede nu at skulle betale op mod 50.000 kroner om året for at bo i det hus, de allerede har købt og betalt én gang. De penge bliver via den kommunale udligning sendt til andre danske kommuner i vest. Der er altså tale om en reel strafskat, hvor veldrevne kommuner finansierer mindre veldrevne kommuner.

Det vil jeg sætte en stopper for. Jeg vil arbejde for at få indført et retfærdigt skattesystem. Både du og din familie skal have råd til at blive boende i jeres eget hus, og ingen skal betale for sit hus mere end én gang! Desuden skal kommende generationer også kunne få råd til at købe egen bolig.

Min plan indeholder tre trin:

  • Fastfrys boligskatten i kroner og ører her og nu
  • Nedsæt herefter boligskatten år for år
  • Indfør den svenske model for nye husejere – erstat boligskat med 22% i skat af overskuddet ved hussalg

Læs mere om min plan i dette interview: http://www.casperstrunge.dk/downloads/Casper%20StrungeLuxAfiNOV2014.pdf

LA billede nov 2014

Folketingskandidat i Gentofte, hvilket vil sige at alle vælgere i Københavns Omegn kan stemme på Casper Strunge til folketingsvalg. Casper er født i Silkeborg i 1973, og bor i dag med sin kæreste og hendes to børn i Taarbæk nord for København. Casper driver en filmproduktionsvirksomhed på Frederiksberg, hvor han producerer reklamefilm. Casper er oprindelig uddannet folkeskolelærer, men blev efter seks år i IT branchen selvstændig i 2005. I sin fritid roer Casper kajak, spiller musik og løber.

2 kommentarer

  1. Steen Hansen
    10. juni 2015

    Skriv et svar

    Kære Casper.
    Håber at dit partibagland er enige med dig og at det ikke kun handler om fastfrysning i sidste ende, som andre taler om?
    Bemærk venligst at ved betaling af skat ved salg af hus med overskud, at det bør kun være på det beløb, der er mellem hvad man selv oprindeligt gav for huset og salgsprisen og ikke ud fra den til enhver tid gældende offentlige vurdering og salgsprisen. Og så skal den nye gevinstskat sidestilles med anden lotteriskat (15 % og ikke 22 % som du nævner findes i Sverige).
    Man kunne samtidigt overveje at fjerne rentefradraget helt .
    Men som sagt. Få lige baglandet med, så kommer stemmerne.

    • Casper Strunge
      10. juni 2015

      Skriv et svar

      Kære Steen,
      Tak for beskeden, er glad for, at du bakker op om mit forslag. Det er noget, vi diskuterer meget i partiet, og så vidt vinder mit forslag opbakning, selvom det ikke endnu er partiets officielle bud på en fremtidig løsning. God pointe med lotteriskatten og ikke mindst rentefradraget, det kunne være en naturlig konsekvens af en ny ordning. Skatten skal, som du skriver, betales af “det beløb, der er mellem hvad man selv oprindeligt gav for huset og salgsprisen”.
      Håber du vil overveje at bakke mig op med din stemme den 18. juni.
      Bh Casper Strunge

Giv os din kommetar Steen Hansen Fortryd kommentar

*



Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>