Rød finanslov spænder ben for de unge (kronik i Berlingske)

december 8, 2014|Posted in:En rigere fremtid, Familie, Skat

Søndag (7. dec. 2014) kunne vi læse i avisen, at statens tricks giver mere end forventet i kassen. På kun to år har fremrykningen af skatterne på kapitalpensionen givet 80 milliarder kroner i kassen, men prisen er høj! I fremtiden kommer pengene til at mangle, når vores børn skal overtage ansvaret for fællesskabet. Alene i 2015 er statens overforbrug astronomisk – en regning som kommende generationer skal kæmpe med.

Det er ikke mere end en måned siden, at regeringens finanslov faldt på plads med støtte fra SF og Enhedslisten. Og siden har både regeringen og dens støttepartier haft lynende travlt med at markedsføre »fællesskabets finanslov« og sig selv som de gode politikere, der hjælper de mest udsatte.

Det lyder smukt, men jeg spørger bare: Hvad er det værd, når det hele foregår for lånte midler? Når færre danskere får et arbejde, fordi vores konkurrenceevne falder? Og værst af alt: Når vi stifter gæld og låner af fremtiden, så kommende generationer skal kæmpe med nuværende politikeres ansvarsløse forvaltning af vores penge.

Svaret er, at »hjælpen« gør mere skade end gavn. Alle de små Amalie’er, Mads’er og Valdemar’er, der får en ottendedel pædagoger i vuggestuen mere her og nu, kommer selv til at betale hele gildet. Alene næste år kommer hver eneste dansker, børn, unge og gamle, til at låne 10.000 kroner uden at de selv er gået med til det.

Dette lyder måske overdrevet, men virkeligheden er, at staten hvert eneste år låner penge i vores og vores børns navne for at dække overforbruget. Når jeg fortæller dette til børn og unge, som jeg møder på skoler og gymnasier, bliver de fleste overraskede og rystede. De aner ikke, at vi voksne er i gang med at gældsætte deres fremtid. De aner ikke, at vi er ved at foretage danmarkshistoriens største ureglementerede benspænd for dem og de efterfølgende generationer.

Og det er vel at mærke generationer, som vi ved vil møde langt større udfordringer end vi. Når vi bliver gamle, kommer vi til at leve længere og kræve mere pleje. Selv om pensionsalderen stiger, kommer vi, der er erhvervsaktive nu, til at være længere tid uden for arbejdsmarkedet end nogen generationer tidligere. Vi vil kun få omkring 40 år på arbejdsmarkedet ud af et liv på måske 85 år. De år, hvor vi ikke arbejder mere, skal de, der er børn og unge nu, betale for os. Derfor er det endnu mere forkasteligt, at vi allerede er i fuld gang med at bruge løs af deres penge. Vores overforbrug er simpelthen et benspænd for kommende generationers muligheder for at konkurrere med resten af verden og skabe velstand for sig selv og Danmark.

Ja, faktisk er det en slags dobbelttackling, hvor vi risikerer, at vores børn aldrig rigtig kommer helt op at stå. Vi bruger penge, som vi ikke har, og som vi heller ikke har vished for, om vi nogensinde vil få. Med andre ord, vi tager lån i børnenes fremtid – et generationslån.

Den offentlige gældstiftelse forventes i 2015 at blive på mellem 61 og 70 milliarder kroner. Statens finanser slår ikke til, og vi bruger simpelthen flere penge end dem, der kommer i statskassen. Det har desværre været mere reglen end undtagelsen for den danske stat de senere år, og gælden forventes næste år at nå 500 milliarder kroner. Det svarer til mere end 100.000 kroner pr. indbygger i Danmark – ung som gammel. Det gælder dig, som læser denne kronik, og det gælder dine børn, forældre, venner og kolleger. Nyfødte, småbørn, større børn, studerende, erhvervsaktive og invalidepensionister – alle danskere har lige nu en stor gæld, som de ikke selv har godkendt.

Udover at belaste de yngre generationer med en eksorbitant gæld, bliver staten mere og mere glad for at udnytte de private indbetalte pensionsmidler. Pensionsmidlerne, som jo netop skulle sikre vores børns velfærd ved at være til rådighed, når vi, der indbetaler, bliver gamle. Dette i form af skatteindbetalinger til det fremtidige samfund, som jo netop skal bekoste vores øgede belastning på sundhedssystemet, herunder plejehjem.

At skattebetalingen på en pensionsopsparing følger udbetalingerne giver god mening i et land, hvor fødselsraten er markant under to børn pr. kvinde, så antallet af borgere, der skal forsørge en voksende ældrebyrde, er faldende. Problemet er bare, at pensionsmidlerne aldrig når frem til det oprindelige formål. De frister nemlig den underskudsplagede stat og de ansvarlige politikere alt for meget, og tyveriet er til at få øje på nu.

Det første tyveri var omlægningerne af kapitalpensioner, som nu viser sig at give intet mindre end 80 milliarder kroner i den underskudsplagede statskasse. Med et pennestrøg fremrykkede regeringen skattebetalingerne for de indbetalte penge på pensionerne. På den måde forhindrede politikerne fremtidige generationer i at få del i disse skatter.

PAL-skat (pensions afkasts skat) er blevet et rutinemæssigt tyveri på 50 milliarder kroner om året. PAL-skatten blev indført som en midlertidig skat for mere end 30 år siden (Realrenteafgiften). Nu dækker den en del af statens underskud hvert år, og er uden tvivl en af de store syndere, når det kommer til at optage generationslån.

Men selvom regeringen i år har måttet låne 61 milliarder kroner til finansloven 2014 og indkræve 50 milliarder fra PAL skatten, var det alligevel ikke nok til at lukke hullet. Uansvarligheden kender åbenbart ingen grænser, så regeringen besluttede at tage yderligere 15 milliarder kroner fra fremtidens midler. Det sker ved at tilbyde alle dem, der har en opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at de kan betale skatten nu og opnå rabat – i stedet for at betale den, når de engang bliver pensioneret.

Summer vi det hele op, ender staten på et reelt underskud på intet mindre end 125 milliarder kroner om året. Vi må gøre op med dette generationstyveri, så valget står mellem en hestekur nu, eller ragnarok i vores børns velfærdssamfund. Er vi mænd nok til at tage udfordringen op? Eller er vi en samling velfærdsvatnisser, som ikke kun tømmer kassen nu, men også sørger også for at opbruge fremtidens indtægtskilder?

Det er på tide at sætte en ny politisk dagsorden. Vi skal træffe nogle svære valg for at sikre fremtiden for Danmark. Men det er måske ikke så svært endda, for hvad er det egentlig, vores fællesskab er drevet af, hvad er det, vores samfund er bygget på? Hvis vi kan svare på de spørgsmål, vil der også være logiske konsekvenser. Lad mig vise et par eksempler.

Hver måned udbetaler staten boligstøtte til Amalies forældre og mange andre boliglejere. Hele 550.000 danskere modtager boligstøtte hver måned. En boligstøtte der beløber sig til 1.1 milliard kroner om måneden. Kunne vi ikke bruge de penge bedre?

I København skal patienterstatningen have nyt domicil, og selv om organisationen er en offentlig institution, har ledelsen åbenbart besluttet, at det nye lejemål skal ligge på havnen – på en af kongerigets dyreste adresser. Regningen løber op i intet mindre end 500.000 kroner om måneden. Valgte man i stedet et lejemål i for eksempel Ballerup, og bad hver medarbejder nøjes med 15 kvadratmeter, ville man opnå væsentligt bedre adgangsforhold, gratis parkering og samtidig spare samfundet for 375.000 kroner om måneden. Eller hvad der svarer til 30 danskeres skattebetalinger.

Boligstøtte og kontorleje gør det langtfra, men der er tusindvis af lignende sager i det offentlige system. Grundlæggende handler det om noget helt andet end bare at finde besparelser. Det handler om at sætte tæring efter næring, at lade sig styre af klare værdier, at udvise mådehold og hele tiden sikre, at kommende generationer som Amalies får de samme muligheder, som vi har haft.

Tillykke, Danmark, festen fortsætter lidt endnu – og vores børn og unge betaler regningen.

Læs kronikken i Berlingske her.

Folketingskandidat i Gentofte, hvilket vil sige at alle vælgere i Københavns Omegn kan stemme på Casper Strunge til folketingsvalg. Casper er født i Silkeborg i 1973, og bor i dag med sin kæreste og hendes to børn i Taarbæk nord for København. Casper driver en filmproduktionsvirksomhed på Frederiksberg, hvor han producerer reklamefilm. Casper er oprindelig uddannet folkeskolelærer, men blev efter seks år i IT branchen selvstændig i 2005. I sin fritid roer Casper kajak, spiller musik og løber.

Kommenter

*



Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>