Liberal Alliances økonomiske plan hænger ikke sammen (notat)

juni 13, 2015|Posted in:Samfund

Længe har vi hørt om Liberal Alliances 2025-plan. Liberal Alliance har igen og igen påstået at være det eneste parti med en økonomisk plan. Det er ikke sandt. I Det Konservative Folkeparti har vi i halvandet år haft en 2020-plan (“Pengene passer”). En plan, der hænger sammen og forholder sig til hele samfundet, sådan som man er nødt til, når man skal lave en samlet plan for Danmarks fremtid.

Liberal Alliances plan hænger derimod ikke sammen. Jeg har gransket den, for man skal kende sine mulige samarbejdspartnere. I det følgende vil jeg gennemgå mine kritikpunkter, idet jeg håber, kritikken modtages konstruktivt i Liberal Alliances ledelse.

# 1 Påstand: Liberal Alliances økonomiske plan er blåstemplet af Finansministeriet. Sandhed: Med store forbehold

Liberal Alliance har i valgvideSkærmbillede 2015-06-14 kl. 08.05.04
oer hævdet, at Finansministeriet har blåstemplet deres plan. Sandheden er, at Finansministeriets såkaldte blåstempling er en lang række af betydelige forbehold.

I Finansministeriets rapport fremhæves usikkerheden i beregningerne 33 gange. Nedenfor findes udvalgte passager fra rapporten:

  • Offentlige finanser: væsentlig usikkerhed
  • Produktivitetsforbedring: særlig stor usikkerhed
  • Reduktionen i det offentlige forbrug: betydelig usikkerhed
  • Virkningerne på BNP og beskæftigelse: særlig usikkerhed
  • Selskabsskatten: markant usikkerhed
  • Registreringsafgiften: betydelig usikkerhed
  • Hotel- og restaurationspakke: betydelig usikkerhed
  • Tobaksafgifterne: betydelig usikkerhed

Undervejs i rapporten peger Finansministeriet på, at: Lavere servicestandarder inden for uddannelse, der medfører et lavere uddannelsesniveau, vil på langt sigt have negative virkninger på den samlede velstand.

Hvis man interesser sig for miljø og internationale aftaler og vores børns fremtid, bør man også være bekymret, når man læser Finansministeriets forbehold: En række af de konkrete afgiftselementer samt beskæring af tilskud til vedvarende energi vil indebære, at fortsat opfyldelse af målsætninger og internationale forpligtelser i klima-, energi- og miljøpolitikken ikke vil være mulig.

Og om produktiviteten i den offentlige sektor lyder det: Der knytter sig særlig stor usikkerhed til forslaget om en ”10 pct. produktivitetsforbedring i den offentlige sektor”. Der er ikke angivet virkemidler til at opnå en sådan produktivitetsforbedring på 10 pct. Derfor er det lagt til grund, at forslaget alene indebærer en reduktion af det offentlige forbrug på 10 pct. over syv år. I den sammenhæng skal det understreges, at en reduktion af det offentlige forbrug ikke i sig selv øger den offentlige sektors produktivitet. Uden konkrete produktivitetsfremmende virkemidler vil en så stor reduktion af offentligt forbrug indebære et mærkbart lavere serviceniveau.

Udover de mange forbehold understreger Finansministeriet to gange i rapporten, at man ikke aner, hvad der sker, hvis man gennemfører planen: Det skal igen understreges, at der er regnet isolerede virkninger af de enkelte forslag. Den samlede virkning af de 41 forslag vil imidlertid være forskellig fra summen af de enkelte isolerede bidrag.

Og senere: Hertil kommer, at Finansministeriets regnemetoder i de fleste tilfælde knytter sig til marginale ændringer. Det betyder, at de beregnede virkninger er forbundet med betydeligt større usikkerhed end normalt.

# 2 Påstand: Den offentlige sektor kan effektiviseres med 10 procent Sandhed: Med store modifikationer

Liberal Alliance mener, at den offentlige sektor kan effektiviseres med 10 procent, svarende til 92.000 ansatte frem mod 2025 uden ringere velfærd til danskerne. Påstanden bygger på en rapport fra regeringens produktivitetskommission. Flere topøkonomer har dog stillet spørgsmålstegn ved den påstand. Ifølge kommissionens tidligere formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, er konklusionen forbundet med store usikkerheder, som skyldes, at beregningen udelukkende er baseret på tal for folkeskolen, ældreplejen og daginstitutionsområdet. Beregningerne er altså ikke baseret på tal fra for eksempel sundhedsvæsenet, politiet og forsvaret. Samtidig peger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen ved Aarhus Universitet på, at der mangler konkrete anvisninger på, hvordan best practice-potentialet skal realiseres: Hvis effektiviteten skal forbedres så markant, skal der gives meget konkrete anvisninger til, hvad de mindre effektive dele af den offentlige sektor skal gøre for at blive lige så effektive som de bedste. Og det ved man simpelthen ikke. Derfor er der heller ikke belæg for at konkludere, at det ikke går ud over serviceniveauet i det offentlige; siger Bo Sandemann Rasmussen.

Udover de mange usikkerheder og forbehold er Liberal Alliances plan fyldt med undladelser, egentlige fejl og drømmetænkning. Jeg vil her henlede opmærksomheden på enkelte punkter.

# 3 Liberal Alliance ønsker at fremstå erhvervsvenlig, men partiets politik vil i praksis føre til færre skattefordele for erhvervslivet

Det skal bemærkes, at forslaget om reduktion af erhvervsstøtte med 10 mia. kroner, der i tabel 1 er indregnet under ”øvrigt”, vil medføre tilsvarende skattestigninger for erhvervene. Da størstedelen af erhvervsstøtten gives via skattesystemet (de såkaldte skatteudgifter), er det således lagt til grund, at reduktionen af erhvervsstøtten udmøntes ved lavere erhvervsstøtte gennem skattesystemet.

De 10 mia. kroners besparelse vil altså i praksis føles som højere skatter for virksomhederne, fordi de ikke længere har særlige lempelser (eksempelvis de grønne erhverv, søfarten etc.)

# 4 En fjernelse af boligsikringen samtidig med indførelsen af et kontanthjælpsloft vil føre til, at mennesker vil blive sat på gaden i et antal, vi ikke har været vidne til tidligere.

Liberal Alliance ønsker en besparelse på en halv milliard kroner på boligsikring, et forslag, som de angiver er foreslået af Velfærdskommissionen. Liberal Alliance har imidlertid overset, at man i Velfærdskommissionens udspil vil gennemføre besparelsen ved at fjerne kontanthjælpsloftet og ved en forhøjelse af folkepensionen i 2016, så de anførte grupper selv kan betale deres husleje. Liberal Alliances forslag er socialt uansvarligt og vil givetvis medføre, at en masse sårbare borgere vil være nødt til at gå fra hus og hjem.

# 5 De laveste 10 pct. indkomster taber 9.000 kroner i disponibel indkomst – ikke noget LA råber højt om!

Der gives store skattenedsættelser til personer i beskæftigelse, for eksempel øges den disponible indkomst blandt de 10 procent med de højeste indkomster med cirka 61.000 kroner årligt og med 7.000 kroner blandt personer med de 10 procent laveste indkomster. Med den foreslåede markante reduktion af det offentlige forbrug må det formodes, at mange borgere enten vil søge at købe sig til de manglende serviceydelser på det private marked eller gennem forsikringer og derved sikre sig adgang til ydelserne. Indregnes fordelingsvirkningerne af lavere offentligt forbrug, indebærer forslagene samlet set en reduktion i forbrugsmulighederne for de 10 procent med de laveste indkomster med knap 9.000 kroner jf. den af Finansministeriet blåstemplede udgivne rapport.

# 6 Indførelse af et nyt fradrag på 84.000 kroner koster 31,4 mio. pr. job

Liberal Alliance foreslår at indføre af et årligt fradrag på 84.000 kroner, svarende til 7.000 kroner om måneden. Forslaget koster 44 milliarder kroner og løfter beskæftigelsen med blot 1.400 personer – svarende til 31,4 millioner kroner per job.

# 7 Konsekvenser af færre ansatte i sundhedsvæsenet samt øget brugerbetaling

Liberal Alliance vil indføre brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Forslaget sikrer et provenu på 3,2 milliarder kroner og reducerer beskæftigelsen med 700 personer.
Alle ved, at kvaliteten i de offentlige sundhedsydelser vil være udfordret i takt med, at vi får mange flere ældre. Denne demografiske udvikling i de kommende år trækker i retning af et større træk på den offentlige sundhedssektor. Den heraf afledte lavere kvalitet i de offentlige sundhedsydelser vil betyde, at befolkningen i højere grad tilkøber sig sundhedsydelser.

Lige nu ligger for mange patienter på gangene på sygehusene, overbelægningen er et stort problem – Nye tal fra Region Hovedstaden viser en overbelægning på op mod 115 procent (BT) –og nu skal der så spares endnu mere. Kan dette være rigtigt?

# 8 226.000 arbejdsløse i 2025 mod 126.000 i dag kan blive en konsekvens af Liberal Alliances plan

Med den nuværende regerings økonomiske strategi i ”Vækstplan DK” er det sigtet at skabe 150.000 nye private arbejdspladser frem mod 2020. Dermed er der allerede udsigt til en historisk kraftig stigning i den private beskæftigelse i de kommende år. Med Liberal Alliances foreslåede forøgelse af efterløns- og folkepensionsaldrene i perioden 2021-2025 stiger arbejdsudbuddet yderligere. Med partiets forslag øges det strukturelle niveau for den private beskæftigelse imidlertid med yderligere 250.000 personer frem mod 2025. Det vil dermed kræve en historisk kraftig stigning i den private beskæftigelse at komme op til den nye strukturelle ligevægt, dette oven i købet med kraftigt faldende offentlig efterspørgsel grundet nedskæringerne i det offentlige, jf. Liberal Alliances forslag.

# 9 En afskaffelse af registreringsafgiften vil koste danske bilejere 110 milliarder kroner i værditab

Liberal Alliance foreslår som en del af deres økonomiske plan at fjerne registreringsafgiften. Der er dog ikke i planen taget højde for, at en afskaffelse af registreringsafgiften i praksis vil sænke videresalgsprisen for den allerede eksisterende bilpark. Det gælder for borgere såvel som brugtvognsforhandlere. Der er ganske enkelt meget få mennesker, der vil købe en brugt bil, hvis salgspris afspejler en registreringsafgift på 105/180 procent, hvis nye biler kan købes til halvdelen af den tidligere pris. Skatteministeriet har beregnet dette værditab til 110 milliarder kroner. Samtidig har ministeriet beregnet, at en eventuel kompensation til danske bilejere og forhandlere vil koste statskassen 90 milliarder kroner. Den nødvendige udgift har Liberal Alliance ikke taget højde for i deres plan. Så enten vil man ikke kompensere landets 2,3 millioner bilejere for deres voldsomme tab, eller også hænger planen ikke sammen for bilejerne.

# 10 Liberal Alliance er imod skattestigninger og for fastfrysning af boligskatten – eller er de?

Liberal Alliance har tilsyneladende glemt, at partiet er imod skattestigninger. I hvert fald har de ikke bedt Finansministeriet om at tage højde for, at partiet gerne ser fastfrysningen af boligskatten fortsætte efter 2020. Derfor har Finansministeriet gennemregnet partiets økonomiske plan med udgangspunkt i stigende boligskatter efter 2020. Udregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og den uafhængige tænketank Kraka viser, at Liberal Alliances forglemmelse skaber et hul på op mod 6 milliarder kroner i partiets 2025-plan.

# 11 Danmarks medlemskab af NATO er på spil

Ifølge Liberal Alliances plan skal forsvarets budget skæres ned med 10 procent. Et medlemskab af NATO forudsætter, at man bruger 2 procent. af sit BNP pSkærmbillede 2015-06-14 kl. 08.01.27å forsvaret. Liberal Alliances nedskæring ville betyde, at Danmarks forsvarsudgifter faldt til 1,25 procent. af BNP. NATO-fællesskabet sikrer os mod de øgede trusler fra både øst og syd – trusler, der vokser dag for dag. Endvidere giver NATO os mulighed for at hjælpe og beskytte menneskerettigheder rundt omkring i verdens brændpunkter, hvor mennesker krænkes hver eneste dag.

#12 Liberal Alliances plan er worst case snarere end best case

I best case-scenariet giver Liberal Alliances plan et overskud på statens finanser på sølle 2 milliarder kroner. Men med tanke på de ovenstående misforståelser, fejl og mangler, bliver det nok snarere et worst case-scenarie, der kommer til at udspille sig, hvis Liberal Alliance får frit spil til at sætte sin økonomiske plan i værk. Med en samlet dansk statsgæld på 698 milliarder kroner er der ikke plads til megen låntagning, og med 100.000 ekstra arbejdsløse og en plan, der ikke hænger sammen, kan enhver regne ud, at tragedien er overhængende.

# 13 Det Konservative Folkepartis økonomiske plan tåler granskning

Mens Liberal Alliances plan næsten udelukkende vedrører skatteområdet og de offentlige overførsler, så indeholder den konservative plan ”Pengene passer” også en række områder, som vi ønsker at styrke. Det gælder politiet, forsvaret, sundhedsvæsenet, vores nationale kulturarv, forskningsområdet og endelig det sociale område. Nogle kalder de konservatives økonomiske politik kedelig. Vi kalder den sund fornuft. For vi giver ikke tomme løfter. Kun fuldt ud finansierede tiltag.Skærmbillede 2015-06-14 kl. 08.01.55

De partier der ikke har en sammenhængende plan, har 96 procent af vælgernes opbakning, vi har 4 procent. Jeg har kun én ting at sige til dig, der læser dette: Lav det om, for din, min og vores børns skyld. Vi ønsker nemlig at beholde alt det gode, vi har i vores samfund, så vi kan give vores gode velfærdssamfund videre til næste generation.

Jeg håber, at der er mange vælgere, som kan se fornuften i at stemme på et parti (det eneste, er min påstand) med visioner og bundsolide økonomiske planer for Danmarks fremtid.

Læs Liberal Alliances 2025-plan her.

Læs Det Konservativ Folkepartis plan, ”Pengene passer” her.

Folketingskandidat i Gentofte, hvilket vil sige at alle vælgere i Københavns Omegn kan stemme på Casper Strunge til folketingsvalg. Casper er født i Silkeborg i 1973, og bor i dag med sin kæreste og hendes to børn i Taarbæk nord for København. Casper driver en filmproduktionsvirksomhed på Frederiksberg, hvor han producerer reklamefilm. Casper er oprindelig uddannet folkeskolelærer, men blev efter seks år i IT branchen selvstændig i 2005. I sin fritid roer Casper kajak, spiller musik og løber.

Kommenter

*



Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>