Banner_til_forside

Flere i arbejde

Dagligdagen skal give mening. Og det at have et arbejde giver mening.
At arbejde er en vigtig del af de fleste danskeres identitet. Møder du et nyt menneske eller sidder du til en fest, spørger sidemanden typisk, “hvad laver du så?” Og en del af snakken handler typisk om dit arbejde. Arbejde giver også penge i kassen, udvikling, kolleger og venner. Og arbejdet giver mening både personligt og i et samfundsperspektiv. Uanset hvilket arbejde du har, identificerer du dig garanteret med dit job, det giver mening at stå op til hver morgen, og det er ofte fra jobbet dine sociale aktiviteter udspringer – måske løber du, cykler, fester eller noget helt fjerde med kollegerne.

Udfordringen i Danmark er, at der er alt for mange der ikke har noget arbejde. Lige nu er 800.000 danskere på offentlig forsørgelse, herunder de ledige på dagpenge eller kontanthjælp (ca. 133.000 ledige i maj 2014 – se mere her). En del af denne gruppe er også de på førtidspension og invalidepension, mennesker som ikke kan arbejde af den ene eller anden grund.

Mange af de danskere der ikke har et arbejde har svært ved at finde en mening med det hele.

Vi skal have flere i arbejde. Vi kan ikke være bekendt at lade stå til. Vi skal sætte ind på følgende områder:

  1. Det skal kunne betale sig at arbejde, derfor skal skatten ned på arbejde.
  2. Ingen skal parkeres i systemet på grund af kassetænkning, som det sker for mange der er syge eller for mennesker med kroniske smerter.
  3. Virksomhedeme skal ikke belemres med alle mulige småafgifter og registreringer. Det gør os alle fattigere og koster arbejdspladser.
  4. Vi skal have afskaffet arveafgifter (dødsskatten), den forhindrer generationsskifte i virksomheder.

Læs mine indlæg under kategorien erhverv, skat eller beskæftigelse for mere information.