Dansk energipolitik hænger i bremsen

april 29, 2014|Posted in:Bæredygtighed, Energi, Erhverv

energipolitikDansk energipolitik er naiv og giver ikke mening – det der føles godt er ikke altid det rette at gøre, når vi skal passe på naturen.

 

 

 

 

 

Det, der føles godt, kan være skidt (Den Korte Avis)

Det er ikke en selvfølge, at det der føles godt, vitterligt er godt. I februar skulle giraffen Marius aflives i Københavns ZOO, og trods eksperters faglige begrundelser for aflivningen, rejste der sig en velment, men misforstået folkelig medfølelse for giraffen. Der er mange lignende eksempler på “feel-good”-folkestemninger, også nogle med større perspektiver og konsekvenser, hvor sagligheden ikke vinder, men hele debatter og desværre også beslutninger styres af nærmest religiøse fejlopfattelser af hvad der er godt.

På energiområdet er anti-atomkraft bevægelserne siden 70’erne lykkedes med at overbevise befolkningen om, at a-kraft er farligere end andre energikilder. Dette til trods for, at de energiværker der kører og bygges i fx Sverige ikke har de ulemper som fx de gamle russiske værker havde.

Det oplagte alternativ til a-kraft har i alle årene været kulkraft, som bl.a. tegner sig for en væsentlig del af energiforsyningen i Danmark. Kulkraft som hvert år koster hundrede af liv i Danmark pga. luftforurening fra bl.a. polske værker. Det samme gør brændstofbilers partikeludledning, som med fordel kunne udskiftes med el-biler, hvis altså vi havde en renere el-produktion fra fx a-kraft.

En anden “feel-good”-sag er regeringens varslede ændring af affaldshåndteringen, så mere affald genbruges og mindre afbrændes. Sagen er bare den, at dette vil øge forureningen og samtidig undergrave de enorme investeringer der er foretaget for at effektivisere affaldsforbrændingen i bl.a. København.

Skulle vi ikke starte med at blive enige om målene og så vælge de mest hensigtsmæssige løsninger for at nå dem. Vil vi have et fossiltfrit samfund i 2050, hvilket strategisk og miljømæssigt giver god mening. Så skal den danske energiproduktion og forskning heri være mere åben overfor de nyeste generationer af a-kraft, hvor tidligere ulemper ser ud til at være løst.

I kombination med en generel reduktion af energiforbruget og en minimering af køb-og-smid-væk kulturen kan Danmark tage førertrøjen på energiområdet og samtidig styrke dansk konkurrenceevne.

Giraffen blev heldigvis aflivet, og fornuften vandt. Der skal nok sluges et par kameler, hvis de nærmest religiøse kræfter der har drevet en del af den danske energipolitik de sidste 40 år skal begynde at tænke mere rationelt, men håbet er som bekendt grønt, og dette kan dansk energipolitik ligeledes blive, hvis vi begynder at forholde os åbent til, hvilke løsninger der faktisk er de bedste for klima, miljø og konkurrenceevne. Lad os være rationelle og ikke lade “feel-good” få kontrollen over Danmarks fremtid.

Folketingskandidat i Gentofte, hvilket vil sige at alle vælgere i Københavns Omegn kan stemme på Casper Strunge til folketingsvalg. Casper er født i Silkeborg i 1973, og bor i dag med sin kæreste og hendes to børn i Taarbæk nord for København. Casper driver en filmproduktionsvirksomhed på Frederiksberg, hvor han producerer reklamefilm. Casper er oprindelig uddannet folkeskolelærer, men blev efter seks år i IT branchen selvstændig i 2005. I sin fritid roer Casper kajak, spiller musik og løber.

Kommenter

*



Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>