En stærk familie i et stærkt samfund

 

Et stærkt Nordsjælland

Finanskrisen har kostet Danmark 1.600 mia. kr.* og 200.000 arbejdspladser i den private sektor. Status er, at halvdelen af befolkningen er på offentlig forsørgelse, og hver femte, der forlader folkeskolen ikke kan regne, skrive eller læse. I Gribskov Kommune er der akut brug for handling, da statistikken her viser, at kun omkring 70 % af en årgang får en ungdomsuddannelse.


Nordsjælland er stadig et rig landsdel, hvor der er store menneskelige ressourcer. I fællesskab skal vi sikre et trygt samfund, der tager vare på de svageste og ikke knækker de stærkeste.


Forudsætningen for at løse vores historiske udfordringer er et samarbejdende folkestyre, hvilket også betyder at vi må gøre os fri af Dansk Folkepartis jerngreb om magten. Derfor må alle træde til og bakke op om brede reformer, som sætter gang i væksten i danske virksomheder, og dermed for Nordsjællandsk erhverv.


* Prof. Jesper Rangvid (CBS) blev af DR bedt om at beregne, hvad krisen havde kostet Danmark. Han opgjorde det direkte tab til 400 mia. og det samlede tab til 1.600 mia. kr.

Aktion - MOTORVEJ NU

Infrastrukturen i Nordsjælland efterlader en del at ønske. Jeg har bl.a. lavet en aktion for at forlænge motorvejen til nord for Hillerød, og vil i Folketinget kæmpe for øgede investeringer i Nordsjælland. Se filmen fra aktionen her...